Distrikts konference den 20. april 2022, Holsted

Aftenen blev indledt med velkomst og en påskesalme. Derefter var der en meget veltillavet og velsmagende middag, med dessert, som vi fik sammen med kaffen.
Aftenens taler var sognepræst Birgitte Kragh Engholm, som havde et fantastisk foredrag med sig med overskrifterne:
Fremtidsforskning hvorfor?
Nye medlemmer hvordan?
The golden circle
5 megatrends og hvordan vi kan svare på dem
Fremtiden

Birgitte tog udgangspunkt i at folkekirken og Y´s Men`s bevægelsen har de samme udfordringer / platforme.

Ordentlighed, som Birgitte i høj grad mente, vi står for / det nære / naturen var noget hun lagde stor vægt på, lige som der var focus på, nye medlemmer. Birgitte mente ikke Y´s Men´s bevægelsen skal stræbe efter de helt unge, som jo i forvejen har en overfyldt hverdag og kalender.
Birgitte mente også, at focus i forvejen er kommet til at være på det nære efter 9.11/ vores nedlukning i forbindelse med Corona / og nu, arbejdet med den grønne omstilling.
Hun lagde også meget vægt på det værdibårne fællesskab. Status – tæt på medlemmerne – fjerne barrierer. Vi skal også være mere åbne for at skrinlægge ”plejer” og tage et opgør med buffetkulturen og fremhæve kvaliteten fremfor kvantiteten. ”Fra mig til omsorgsfuldt fællesskab”. Det levende fællesskab er bedre end det digitale. Fællesskabet skal være fysisk.
Brug det der ligger først for, nemlig naturen og orienter jer mod fremtiden.
Efter det tankevækkende indlæg var der kaffe med efterfølgende spørgsmål.

RDE Erling Birkbak kom med en hilsen fra Regionen. Distriktets skatmester fremlagde regnskabet for 2021/2022, med en påmindelse om, at der ville komme opkrævning på kontingent med en beskeden stigning på kr. 5 pr. år pr. medlem.

Aftenen sluttede med en aftensang